23948sdkhjf

Iværksætter får 40 millioner til kamp mod Just Eat

Orderyoyo vil give kontrollen tilbage til takeaway-restauranterne
Med en kapitalindsprøjtning på 40 millioner kroner er den danske iværksætter Thor Angelo og hans virksomhed Orderyoyo klar til for alvor at indtage den europæiske takeaway-scene.

Det oplyser Vækstfonden, der sammen med de eksisterende investorer Seed Capital, Preben Damgaard og Jesper Johansen har skudt de mange nye kroner i projektet.

Orderyoyo har som erklæret mål at give kontrollen tilbage til takeaway-restauranterne ved at tilbyde dem egne digitale bestillings- og kundehånderingsløsninger. På den måde kan eksempelvis pizzeriaer slippe for at betale et gebyr til madportaler som Just Eat og Hungry.dk, hver gang en kunde bestiller mad.

Orderyoyo, der blev stiftet i 2014, har oplevet en betydelig vækst og tredoblede omsætningen fra 2016 til 2017, konstaterer Vækstfonden.

I dag er OrderYyoyo repræsenteret i Danmark, England, Irland og Tyskland med i alt over 2.000 takeaway-restauranter som kunder.

- Essensen af e-commerce er, at man skal eje sine kunder og sørge for, at de kommer tilbage igen og igen direkte til ens egen webshop. Alle de store takeaway-steder, såsom Dominos, har allerede udviklet egen onlinebestilling. Orderyoyo gør det muligt også for de små takeaway-restauranter at få deres eget setup og imødekomme kundernes ønske om onlinebestilling, siger direktør Thor Angelo.

- Langt hovedparten af takeaway-omsætningen hos mindre restauranter kommer fra lokale stamkunder, og her er der ikke brug for mellemmænd som madportaler. Hvis man vil bestille sin ugentlige eller månedlige pizza fra det lokale pizzeria, skal man naturligvis bestille direkte. Det er det, vi faciliterer, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078