23948sdkhjf

Odense Marcipan atter på rette spor

Salg af datterselskab vendte stort minus til endnu større plus
Odense Marcipan kom ud af 2017 med et overskud før skat på knap 45 millioner kroner - en voldsom forbedring i forhold til året før, hvor det endte med et minus på cirka 20 millioner.

De langt sødere regnskabstal i Odense skyldes ikke mindst, at marcipanvirksomheden har solgt det italienske datterselskab Natural Food, der de seneste 10 år har tappet Odense Marcipan for millioner og atter millioner af kroner. Senest trak den italienske marcipanfabrik i 2016 regnskabet ned med cirka 40 millioner kroner. Det fik ledelsen i Odense til at tage konsekvensen og stoppe produktionen hos Natural Food i december 2016.

Det italienske selskab blev derefter i juli sidste år solgt til en anden italiensk virksomhed, hvilket gav godt 16 millioner til årets resultat.

Af 2017-regnskabet fremgår også, at selve produktionen i Odense igen var en god forretning - også en hel del bedre end året før. Faldende råvarepriser fik godt nok nettoomsætningen til at falde med cirka 20 millioner til godt 370 millioner kroner, men samtidig blev bruttoresultatet forbedret med omkring fem millioner kroner og landede på 90,4 millioner.

Resultatet af den primære drift blev på den baggrund forbedret med 4,5 millioner til 29,8 millioner kroner - ifølge ledelsens beretning primært som følge af "omkostningsreducerende tiltag og øget salg til eksport".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078