23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Netto vil være endnu større i Polen

I dag er Netto den tredjestørste discountkæde i Polen. Butikskæden vil sætte turbo på en i forvejen stor vækst i landet.












Vil være endnu større











Den polske økonomi har fået et stort løft siden EU-medlemskabet i 2004, og det samme er detailhandlen, som ventes at vokse med 6,6 % i år. Netto mærker også væksten på det polske marked. Butikskæden har været til stede i Polen siden 1995, og Polen er i dag Nettos hurtigst voksende marked. På trods af, at der stadig er anslået 40 % af polsk detailhandel stadig foregår uorganiseret, er forventningerne store: - Men der er ved at ske et skift, og discount vinder mere og mere frem i Polen. Samtidig vokser polakkernes købekraft betydeligt hurtigere end i resten af Europa, siger direktør for Netto, Claus Juel-Jensen, til Børsen. Netto er med 212 butikker og en omsætning sidste år på 3 mia. kr. den tredjestørste discountkæde i Polen. Kun portugisisk ejede Biedronka og tyske Lidl er større. Placeringen skal dog under- og udbygges det kommende år: - Det er realistisk at tro, at vi kan nå dobbelt så mange butikker i Polen, som er Nettos hurtigst voksende marked. De sidste to år har vi åbnet knap 30 butikker om året, og vores mål for i år og de kommende år er at åbne mere end 30 butikker om året i Polen, siger Claus Juel-Jensen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079