23948sdkhjf

Rekordregnskab fra Fleggaard

Både omsætning og indtjening sætter rekord hos grænsehandelskoncernen Fleggaard.
Efter at Fleggaard sidste år overtog konkurrenten Calle Grenz Shop, har grænsehandelskoncernen nu 16 butikker langs den dansk-tyske grænse, og sidder med godt halvdelen af grænsehandlen.

Det kan ses i Fleggaards regnskabet, som sætter flere rekorder. Resultatet før skat var 185,4 mio. kr., hvilket er en stigning på næsten 80 mio. kr. Koncernens omsætning var også rekordhøj og nåede 3,8 mia. kr., hvilket er en stigning tæt på 450 mio. kr.

Over de seneste fem år er overskudsgraden øget 1% til 5%, ligesom afkastningsgraden er steget fra 2% i 2005-2006 til 10% det netop overståede år.

Flere ekspansionsplaner
Fleggaard har planer om udvidelse via opkøb de kommende år, dog ikke noget i samme omfang som opkøbte af Calle Grenz Shop i 2010:

- Det er ikke så store projekter, vi arbejder med lige nu. Til gengæld er der tale om nye forretningsområder samt udvikling af eksisterende. Mere kan jeg ikke sige lige nu, adm. direktør for Fleggaard-koncernen, Jens Klavsen, til Børsen.

Dog understreger Jens Klausen, at det pt. prioriteres højere at afdraget på den gæld koncernen har opbygget, end foretage nye opkøb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.959