23948sdkhjf

McDonald's åbner 20 nye restauranter

Storstilet ekspansion skal give op imod 1.000 nye arbejdspladser
Fastfoodkæden McDonald's vil åbne 20 nye restauranter i Danmark som led i en storstilet ekspansion i Norden.

Det oplyser burgerkæmpen i en pressemeddelelse.

I alt skal der efter planen åbne 100 nye, nordiske restauranter i løbet af de næste fem år - og 200 i løbet af de næste 10 år.

Udvidelsen bliver præsenteret godt et år efter at den engelske finansmand Guy Hands købte rettighederne til de 435 McDonald's-restauranter i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Siden overtagelsen har Hands og hans team brugt tiden på at lære det nordiske marked, selskaberne og franchisetagerne i de fire lande at kende. For nylig blev svenske Christer Åberg ansat som administrerende direktør i Norden, og med Åberg på plads er McDonald’s nu klar til accelerere planerne om ekspansion i de nordiske lande.

– Der har været en sund markedsvækst på tværs af alle landene, og vi ser et stort potentiale for vækst i alle de fire markeder i Norden. Vi er klar til at investere det, som er nødvendigt, for at kunne udnytte det potentiale. I dag betjener vi 150 millioner gæster hvert år i Norden, og målet er, at vi skal nå 200 millioner gæster om året, siger Christer Åberg .

5.000 nye medarbeidere
Totalt er målet altså, at McDonald’s i Norden skal vokse med 100 restauranter i løbet af de næste fem år og hele 200 i løbet af de næste 10 år. Dette betyder ifølge McDonald's op til 5 000 nye job i Norge, Sverige, Danmark og Finland, deraf op imod 1.000 i Danmark.

Opgradering
Samtidigt med åbningen af de nye restauranter vil virksomheden fortsætte med – i samarbejde med franchisetagerne – at investere i opgraderingerne af de nuværende restauranter. Det omfatter blandt andet opstilling af trykskærme, hvor kunderne selv taster deres mad-ønsker ind Desuden vil gæsterne i fremtiden også få mulighed for at få maden bragt til deres bord.

– McDonald’s i Danmark går en lys fremtid i møde, og jeg er meget glad for, at Guy Hands deler vores vækstambitioner. Vi har allerede opgraderet 59 af vores 88 restauranter og fortsætter den indsats for at give vores nuværende 170.000 daglige gæster den bedst mulige service, siger Joachim Knudsen, administrerende direktør hos McDonalds Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078