Fødevarekoncernen Orkla Foods Danmark får 1. maj ny salgsdirektør, når Per Wilhelmsen overtager jobbet.
Han kommer med masser af salgserfaring fra en karriere i Coca-Cola og Carlsberg, hvor han senest var såkaldt VP Sales Off Trade med ansvaret for salget til det danske marked.
De seneste måneder har Per Wilhelmsen været ansat som Commercial Director i Go Dream, der sælger gavekort til oplevelser.
Hos Orkla Foods Danmark afløser han Søren Skipper, som har haft salgsdirektørtitlen de seneste godt seks år.