23948sdkhjf

McDonald's i fuldfedt plus efter at have slanket modellen

Kæden har succes med strategi om at eje færre og færre af sine restauranter selv.
Den globale burgerkæde McDonald's har fortsat solid succes med sin strategi om at eje færre og færre af sine restauranter selv.

I de første tre måneder af 2018 betyder det, at mens antallet af milliarder, der strømmer ind til moderselskabet, er blevet mindre, er overskuddet steget solidt.

- Flere kunder anerkender, at vi er blevet et bedre McDonald's, og nyder vores velsmagende mad, hurtige og venlige service og værdi for pengene, skriver administrerende direktør Steve Easterbrook i forbindelse med regnskabet.

Det viser, at McDonald's omsatte for 5,1 milliarder dollar - 31,5 milliarder kroner - i de tre første måneder af 2018. Det var et fald på næsten en halv milliard dollar.
Hvilket dog er helt efter planen. McDonald's er i gang med en stor strategiændring, hvor selskabet får langt flere franchisetagere og færre egne restauranter. Der er nemlig flere penge at tjene på franchisetagerne.

Det afspejler sig i, at nettoresultat i kvartalet, på trods af nedgangen i omsætningen, steg med 15 procent til 1,4 milliarder dollar.

- Kvartalets resultat reflekterer en stigning i salgsdrevne franchiseindtægter, skriver McDonald's.

Kigger man på, hvor meget der er solgt under brandet McDonald's i første kvartal, steg salget med 5,5 procent. Det var specielt drevet af et hop i salget uden for USA på 7,8 procent.

McDonald's nye strategi har også slået igennem i Skandinavien. Danske burgerspisere handler i virkeligheden hos den britiske rigmand Guy Hands, der sidste år købte retten til at drive McDonald's i Skandinavien.

Gennem selskabet Food Folk ejer han 400 McDonald's-restauranter i Norden.

Han oplyste tidligere i år, at han vil åbne 20 nye McDonald's-restauranter i Danmark over de næste fem år.
/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079