23948sdkhjf

The Whole Company klar med helt ny serie af frugtsnacks

Koncernen vil indtage udlandet på flere fronter
Efter mange års dansk succes med frugtstænger og figenpålæg under navnet Castus gør indehaveren af brandet, Henrik Winther-Olsen, nu klar til at indtage udlandet.

Dels med nye, børnevenlige frugt- og grøntsagsfigurer, som bliver produceret på Castus-fabrikken i Vadum nord for Aalborg. Og dels med en serie af frugtbarer, som skal produceres i samarbejde med en arabisk partner på en ny fabrik i Dubai.

Henrik Winther-Olsens fødevarekoncern, The Whole Company, har således oprettet en eksport-orienteret gren med navnet The Whole Company International, som netop er begyndt at promovere et nyt varemærke med frugt- og grøntsagssnacks på det internationale marked.

Navnet er Piece of Nature, og der er tale om økologiske, nyudviklede, figen- og dadelbaserede figurer til ikke mindst børn. Eksempelvis søheste, blæksprutter og skildpadder - eller som Henrik Winther-Olsen beskriver det: Et helt univers lavet af figenstænger trykket ud i figurer.

Mangedobling
Dertil kommer et nyt, svensk datterselskab, som skal øge salget i Sverige, og altså en helt ny fabrik i Dubai, hvor The Whole Company har indgået et partnerskab med Yousuf Saleem og Saleem Mohamed, en far og hans søn, som har mange års erfaring med dadelsalg.

- I 2014 lagde vi hos The Whole Company en 2020-plan, og den kører vi sådan set benhårdt efter. Vi vil selvfølgelig gerne være dygtige til at tjene penge, men det handler også om at udvikle sig.

- Derfor får vi nu de ekstra ben og nogle afsætningskanaler, så vi ikke kun er på det danske marked, siger Henrik Winther-Olsen.

Han købte Castus i 2003, på et tidspunkt hvor fabrikken producerede op imod fire millioner frugtstænger/pålægsplader om året. Siden da er antallet vokset til omkring 60 millioner om året, fortæller han.

- Pålægget udgjorde cirka 60 procent af produktionen, da vi overtog, og i dag er det omkring 10 procent. Vi laver stadig cirka den samme mængde frugtpålæg, men stængerne har bare overhalet det helt vildt, nævner direktøren.

Barcelona blev for bøvlet
Blandt de "sjove" figenstænger, der er kommet ud fra fabrikken i Vadum, er den såkaldte Barcelona-stang - komplet med fodboldklubben Barcelonas logo og farver på emballagen.

- Ja, det var en licens, vi købte, men det var ikke den store succes. Det tog halvandet år at blive godkendt, men der var så mange restriktioner på. For eksempel måtte vi ikke have vores eget logo på produktet, så vi valgte selv ikke at forlænge aftalen efter godt et års tid, konstaterer Henrik Winther-Olsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111