23948sdkhjf

Ny bestyrelse i mad-tænketank

Frej har fået profiler og "tunge erhvervsbosser" med
Den fødevarepolitiske tænketank Frej har fået en ny bestyrelse, der med Frejs egne ord indeholder "stærke profiler og tunge erhvervsbosser.

Bestyrelsen ser nu sådan ud:

- Formand Helene Regnell, tidligere CSR-direktør i Dansk Supermarked og CSR-direktør i Mærsk Line
- Christina Pamela Christiansen, tidligere managing director hos Startupbootcamp i Kina
- Torben Nielsen, tidligere direktør i Kopenhagen Fur
- Lina Nilsson, frivillig i Tænketanken Frej, studerende samt repræsentant for de mere end 50 frivillige i Frej
- Bo Lidegaard, tidligere chefredaktør på Politiken

Tænketanken Frej betegner sig selv som en bevægelse for bæredygtighed. Den arrangører debatevents, workshops og projekter.

- Frej er ikke en tænketank, der udarbejder lange, tunge vidensnotater til en lille elite. I stedet arbejder vi som en bevægelse med at engagere landmænd og forbrugere for i samarbejde at skabe et mere bæredygtigt fødevaredanmark, siger en af stifterne af Frej, Marie-Louise Boisen Thøgersen.

Sammen med de øvrige stiftere har hun besluttet, at den siddende bestyrelse fremover skal vælges på den årlige generalforsamling, første gang i september 2019.

- De klassiske tænketanke er stiftet af ældre mænd med mange år på bagen. I Frej er den ældste i direktionen 27 år. At de er unge betyder, at de har en masse gå-på-mod, og at alting udvikler sig hurtigt og dynamisk. Jeg glæder mig til at kunne bidrage til at hjælpe dem med at tage de rette beslutninger, siger det nye bestyrelsesmedlem Christina Pamela Christiansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.394