23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Food Innovation House gør klar til åbningsfest

Ny fødevarelegeplads byder alle interesserede indenfor

Knap halvandet år efter det første spadestik gør Food Innovation House i Vejle nu klar til at åbne med et stort arrangement torsdag 7. juni.

Langt størstedelen af lejerne er flyttet ind i den 3.000 kvadratmeter store bygning, der skal fungere som en Innovationslegeplads for fødevarevirksomheder, detailhandlere, forskningsinstitutioner, myndigheder og regionale og nationale netværk og institutioner. Planen er, at de mødes og på kryds og tværs arbejder sammen for sundere og endnu bedre fødevarer og til gavn for vækst og jobskabelse.

Det såkaldte VIP-åbningsarrangement 7. juni er for husets partnere, lejere, forretningsforbindelser, vidensinstitutioner, det offentlige samt alle øvrige med interesse i huset. Der er sidste tilmelding torsdag 24. maj - det kan ske til Charlotte Andersen på mail-adressen ca@foodinnovationhouse.dk

- Vi glæder os til at fremvise alt det, huset kan. Fra alle virksomheder med produkter og services til de funklende nye funktionsrum, hvor det vil dampe i køkkenet og dufte i bageriet. Smagslaboratoriet vil indbyde til dyb koncentration, hylderne i demo-supermarkedet vil lokke med nye produkter, og hele huset vil være en stor demonstration af fødevarer, innovation og oplevelser for alle sanser, konstaterer arrangørerne.

Ti daglig er der plads til 150 vidensmedarbejdere, som kommer til at arbejde i et hus med fælles udviklingskøkken, udviklingsbageri, demo-minimarked, demo-restaurant, fotostudie, udstilling, kantine, konferencelokale og en afdeling for iværksættere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099|