23948sdkhjf

Mere udstyr til de små bryggerier

De store udstyrsleverandører leverer i stigende grad maskiner og serviceprogrammer, som er tilpasset de mindre bryggerier

Kampen om forbrugernes gunst er blevet hårdere, men på andre områder er det i løbet af de seneste par år blevet lettere at være mikrobrygger.

Eksempelvis når man skal ud og anskaffe sig nyt produktionsudstyr. Hvor det tidligere ofte krævede hjemmestrikkede løsninger eller lappeløsninger, er der i dag langt flere varer på hylden, når man skal ud og handle ind som mikrobrygger, oplever ejeren af Indslev Bryggeri, Anders Busse Rasmussen.

- Man kan tydeligt mærke, at udstyrsleverandørernes innovationsafdelinger har fokus på mikrobryggerierne. Selv dem, der tidligere servicerede Carlsberg og de andre store bryggier med kæmpestore tappelinjer, begynder nu at have noget udsyr, som er realistisk for sådan noget som os at køre med. Det var helt urealistisk for 10 år siden.

Indslev Bryggeri købte sidste år en centrifuge med en kapacitet på 30-40 hektoliter i timen. Netop sådan en maskine er et godt eksempel på teknologi til mikrobryggeren, som ikke fandtes på markedet for bare få år siden.

- Tidligere havde de mindste centrifuger måske en kapacitet på 200 hektoliter. Og derfor var der stort set ingen mindre bryggerier, der havde sådan én. Men næsten alle de store leverandører er begyndt at lave mindre maskiner, der passer til sådan nogle som os. For det er der, vækstlaget er, siger Anders Busse Rasmussen.

Han tilføjer, at mange af udstyrsleverandørerne tilsvarende er begyndt at tilpasse deres serviceprogrammer til de mindre bryggerier.

Så der er helt klart sket et skifte på den front, siger han.

- Maskinerne er ikke blevet billigere, men udstyret findes derude, og man behøver ikke selv opfinde den dybe tallerken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062