23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fuglsang Bryggeri på vej med nyt tapperi

Det nuværende kan ikke håndtere flasker til specialøl

Familiebryggeriet Fuglsang i Haderslev har siden etableringen i 1865 haft gang i en del byggeprojekter - og nu er endnu et på vej:

Fuglsang-familien er i færd med at planlægge opførelsen af et nyt tapperi på bryggerigrunden på Ribe Landevej, skriver JydskeVestkysten.

Det sker ifølge avisen ikke mindst for at bryggeriet skal kunne håndtere den type flasker, som bliver brugt til nye specialøl. Det nuværende tapperi er bygget til almindelige flasker og dåser.

Desuden er specialølsmængderne typisk mindre, og alt i alt betyder det, at Fuglsang indtil det nye tapperi står klart får løst nogle af opgaverne hos Indslev Bryggeri på Vestfyn.

- Der skal så meget ombygning til her på grunden, som tager tid, så vi så os om efter en samarbejdspartner, som kunne brygge de nye øl hurtigere efter vores opskrift og tappe dem på flasker, forklarer brygmester Henning Fuglsang til JydskeVestkysten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094