Arla klar med ny bestyrelsesformand
Jan Toft Nørgaard afløser svenske Åke Hantoft
Han tiltræder 2. juli og afløser svenskeren Åke Hantoft, som for nylig besluttede at gå på pension og sælge sin gård i Sverige.
- Jeg er stolt af den tillid bestyrelsen har vist mig. Jeg er ydmyg over for den opgave, jeg påtager mig som bestyrelsesformand, og jeg ser frem til sammen med bestyrelsen og ledelsen at fortsætte udviklingen af Arla Foods, siger Jan Toft Nørgaard i forbindelse med valget i en pressemeddelelse fra Arla.
Han har været medlem af Arlas bestyrelse siden 2000 og har været næstformand siden 2011.
Jan Toft Nørgaard er 58 år og bor i Skærbæk, hvor han sammen med sin hustru driver en gård med 485 malkekøer. Han har været mælkeproducent siden 1982.
Som formand vil han ifølge Arla ikke mindst have fokus på global vækst og udvikling af koncernens globale brands