I Sydhavnen i København har fire venner, som sammen ejer tyggegummifirmaet True Gum, sat gang i en produktion af tyggegummi med kun naturlige ingredienser.
Baggrunden er, at to af indehaverne, Peter Regnersgaard og Morten Ebdrup, undrede sig over, hvorfor tyggegummi bliver ved med at ligge på gader og stræder i årevis. De fandt ud af, at almindeligt tyggegummi indeholder en syntetisk gummibase, som indeholder mange af de samme ingredienser, der findes i plastikflasker, lim og bildæk. De fandt endda ud af, at bildækproducenten Goodyear er storleverandør af gummibase til tyggegummiindustrien, skriver Dagbladet Roskilde.
AnnonceDet førte for et års tid siden til stiftelsen af True Gum. De fire stiftere har ifølge dagbladet sagt deres job op og sat hele deres opsparing i projektet, der bruger ekstrakt fra sapodiltræets frugter som den tyggelige grundbestand.
AnnonceDet har krævet hundredvis af eksperimenter med vandbad hjemme i Morten Ebdrups lejlighed, men nu producerer True Gum tyggegummi i et produktionskøkken i det tidligere lokomotivværksted i Sydhavnen.
AnnonceIndtil videre kan True Gum købes i 7 Eleven-kiosker og helsekostbutikker.
Annonce Annonce