23948sdkhjf

Fjerkrækoncern køber op i Frankrig

DanHatch udvider for tredje gang på et år
Den danske fjerkrækoncern Danhatch Group har købt en stor rugerivirksomhed i Frankrig sammen med en belgisk samarbejdspartner.

Opkøbet er det tredje på under et år og "understøtter DanHatchs strategi om vækst på nye markeder i forbindelse med en løbende strukturtilpasning af den europæiske rugerisektor", konstaterer koncernen i forbindelse med handlen.

Der er tale om et køb af den store, franske rugerivirksomhed Couvoir Josset et Fils via datterselskabet BD France SAS, som DanHatch og samarbejdspartneren Belgabroed Group hver ejer 50 procent af.

Efter opkøbet dækker BD France ca. 25 procent af det franske marked for konventionelle, daggamle slagtekyllinger. DanHatch Group og Belgabroed Group udgør nu sammen med BD France den største rugerigruppe i Europa, oplyser DanHatch.

Koncernchef Kristian Kristensen forventer, at den nye investering allerede i 2018 vil resultere i et positivt bidrag til det samlede koncernresultat, som i 2017 nåede en rekord med 85,2 millioner kroner før skat.

- Der sker i disse år en markant konsolidering i den europæiske slagtekyllingesektor, og det skaber nogle meget interessante udviklingsperspektiver for DanHatch Group. Opkøbet af den franske rugerivirksomhed giver et øget produktionsgrundlag og vil samtidig være med til at skabe synergier i forhold til de to ejeres eksisterende rugeriaktiviteter i Europa, siger Kristian Kristensen.

Den opkøbte franske virksomhed har hidtil været familiedrevet og består af de to rugerier Josset og Avi-Loire. Medarbejderstaben på begge produktionsanlæg fortsætter, og det er planen inden længe at igangsætte et udvidelses- og moderniseringsprogram, oplyser DanHatch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078