23948sdkhjf

Ledigheden helt i bund blandt mejeriledere

Lige nu er der kun én enkelt ledig
Det danske arbejdsmarked hungrer efter medarbejdere med faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Det gælder også mejeribranchen, hvor medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) i en årrække har været vant til en høj beskæftigelsesgrad – eller lav ledighedsprocent.

Sidstnævnte har således i en årrække svinget omkring 1 procent., hvilket er blandt de absolut laveste på det danske arbejdsmarked.

Det seneste år har antallet af fuldtidsledige ligget mellem to og fem personer, men nu er tallet så lavt som én fuldtidsledig - svarende til 0,17 pct. Dermed kommer man ikke tættere på at hænge den røde lampe ud og melde ingen ledige. Op mod ni FMF’ere har været berørt af ledighed, hvilket typisk er i forbindelse med jobskifte, nyuddannede på vej i job eller lignende. Det skriver fagbladet Mælkeritidende.

- Vi kan konstatere, at branchen har travlt, og at vores medlemmer er i høj kurs. Det er rigtig positivt, siger Søren Jensen, formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Han er også tilfreds med, at antallet af medlemmer, som forsikrer sig mod ledighed via FTF-A, er stigende på trods af den høje beskæftigelse.

- Tænker vi tilbage på 2008/09 var der mange, der fik nogle grimme overraskelser på den front. Det skulle vi gerne have lært af, siger Søren Jensen til fagbladet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078