23948sdkhjf

PLMA i USA: Danskere gør sig klar

Stadig plads til flere på fælles dansk private label-stand
Danske private label-virksomheder er igen med, når den internationale PLMA-messe i november afvikles i Chicago.

Fødevaremessens danske tilstedeværelse i USA er for syvende gang arrangeret af Food from Denmark, der hjælper med at brande danske fødevarer på eksportmarkeder.

Indtil videre er tre danske virksomheder tilmeldt PLMA Chicago 2018: Norlax, Gumlink Confectionery Company og House of Denmark, hvoraf de to sidstnævnte flere gange har udstillet på messen, fortæller projektassistent Charlotte Holm Jensen fra Food from Denmark.

Hun oplyser, at målet er at få fem-seks danske udstillere med - og at det mål plejer at blive nået. Tidligere har også virksomheder som Mette Munk og Easis vist flaget på Chicago-messen.

Hos tyggegummifirmaet Gumlink er eksportchef Claus Andersen ikke i tvivl om messens værdi:

- Vi havde nogle gode leads fra PLMA i Chicago sidste år. Vi arbejder på et par stykker og håber/tror på, at det vil udvikle sig til en konkret ordre. PLMA-messen i Chicago bruger vi også til at mødes med vores brokers og sørge for, at de har de nyeste produktinformationer samt prøver af eventuelle nye produkter, så de kan præsentere disse for deres kunder rundt om i USA, siger han.

PLMA Chicago foregår i dagene 11.-13. november.

- Principielt kan en virksomhed godt tilmelde sig alene, men det gør virksomhederne ikke. De kan ikke overskue at sætte sig ind i procedurerne. Derfor er det altid os, der arrangerer dansk deltagelse, konstaterer Charlotte Holm Jensen.

- Hvis ikke vi arrangerede deltagelse, ville der ikke være danskere på messen. Og fordi vi har været med i så mange år, har vi oparbejdet noget anciennitet, så vi af PLMA får tildelt den gode placering. Virksomhederne vil også gerne med, når de er flere virksomheder afsted, fordi det skaber en god synergieffekt, tilføjer hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08