23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

En million kroner til fyrede fra Scanflavour

75 ansatte har mistet jobbet - nu får de politisk hjælp

De 70 medarbejdere, der tidligere på måneden blev fyret på kødproteinvirksomheden Scanflavours i Møldrup ved Viborg får knap en million kroner, der skal hjælpe dem videre i job.

Jobcentret i Viborg har vurderet, at de opsagte medarbejdere får svært ved at finde et nyt arbejde i lokalområdet. Derfor er der søgt om penge fra den såkaldte supplerende varslingspulje til at opkvalificere medarbejderne efter opsigelsesperioden.

Den ansøgning har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen imødekommet. Pengene skal blandt andet gå til at opkvalificere de berørte til et nyt job, oplyser beskætigelsesministeriet.

- Fødevareindustrien er i forvejen hårdt ramt af afskedigelser. Sidst var det Arla Foods i Aarhus, der opsagde 54 medarbejdere. Derfor er det vigtigt at bakke op om de hårdtarbejdende medarbejdere, der bliver opsagt, når produktionen går ned. Med pengene fra varslingspuljen kan vi forhåbentlig opkvalificere og omskole berørte medarbejdere, så de på sigt kan blive en gevinst for andre brancher i området, der mangler hænder, konstaterer ministeren.

Fyringerne på Scanflavour kom tidligere i denne måde som følge af konkurrenten Essentias opkøb af den jyske ingrediensvirksomhed.

Essentia har taget den drastiske beslutning at stoppe produktionen i Scanflavours næsten nye, multimilliondyre fabrik, som siden indvielsen i 2016 har vist sig at være en økonomisk katastrofe.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|