23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hedebølge-tomater får nyt liv i ny madspilds-ketchup

Uperfekte tomater undgår at blive smidt ud

Bulede, deforme og overskydende hedebølge-tomater, som ellers ville være kasserede, får nu en ny chance. I stedet for at blive smidt ud vil tomaterne nemlig indgå i en ny madspildsketchup, som er den første af sin slags i Danmark.

Ideen med madspildsketchuppen er opstået ovenpå en rigtig god tomat-sæson. De høje temperaturer har betydet en markant overproduktion af tomater, oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

– Vi har simpelthen flere tomater end ellers, og derfor har vi sammen med Bilka, Føtex og Foreningen Stop Spild Af Mad udviklet madspildsketchuppen, så de mange ekstra tomater, vi har, kommer til gavn, fortæller Claus Duedal Jakobsen, der er salgschef hos producenten, Alfred Pedersen & Søn.

Selv om ideen kommer efter de seneste ugers hedebølge, vil ketchuppen også blive produceret i andre perioder, hvor de uperfekte tomater, som ellers frasorteres, vil blive brugt.

Udover at madspildsketchuppen bliver produceret af tomater, som ellers vil blive smidt ud, og dermed minimerer madspild, går en del af salget helt konkret også til at bekæmpe problematikken. Således går 25 øre fra hver solgte flaske ketchup til foreningen Stop Spild Af Mad.

– Mad skal ikke gå til spilde, og tomater, som er i overskud eller ikke lever op til krav om ensartethed, udseende og størrelse, kan sagtens bruges i andre sammenhænge. Smagen er den samme, og ketchuppen er et godt eksempel på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Derfor fortjener initiativet stor ros, siger Selina Juul, stifter af og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109