23948sdkhjf

Reglerne for hamp i fødevarer løsnes

Nu må der være en begrænset mængde af det euforiserende stof THC i hampefrø, te, olier og kosttilskud.

1. juli ændrede Sundheds- og Ældreministeriet bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Fremover må der være op til 0,2 procent af det psykoaktive stof THC i hampeprodukter, uden at det er en overtrædelse af reglerne om euforiserende stoffer.

Fødevarelovgivningen gælder også for fødevarer som eksempelvis hampefrø og frøolie. Det betyder blandt andet, at fødevarerne ikke må være farlige for forbrugerne. Det er de imidlertid, hvis de indeholder 0,2 procent THC, svarende til 2.000 mg/kg, vurderer DTU Fødevareinstituttet. 

Fødevarestyrelsen har dog fastsat vejledende grænser for, hvor meget THC, der må være i fødevarer. 

Lempelse af regler 
Som en støtte til erhvervet har Fødevarestyrelsen derfor på baggrund af risikovurdering fra DTU Fødevareinstituttet, fastsat vejledende grænser for hvor meget THC, der må være i fødevarer, fx hampefrø og frøolier.

Eksempelvis må der gerne være 2 mg/kg i hampefrø og 4 mg/kg i hampefrøolie. Hvis disse grænser overholdes, vurderer DTU Fødevareinstituttet, at fødevaren ikke er farlig. Fødevarestyrelsen fraråder dog, at små børn under fire år indtager hampebaserede fødevarer.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094