23948sdkhjf

"Verdens bedste bøffer" kommer fra Slagelse

Det vil give genlyd i hele oksekødsbranchen, konstaterer direktøren
Slagelse-firmaet JN Meat International er netop kåret til verdens bedste producent af steaks, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Ved årets World Steak Challenge i London fik JN Meat International en fornem anerkendelse som den bedste oksekødsproducent i verden. Omkring 200 steaks fra oksekødsproducenter i 22 lande konkurrerede om hæderen - og bøfferne fra Slagelse blev altså sendt til tops af en international ekspertjury og forbrugerjury, der lavede blindtests på hver enkelt bøf. Bøfferne blev bedømt på udseende, duft, farve, smag, saftighed og mørhed.

John Nielsen, ejer og grundlægger af JN Meat International, som vandt med oksekød fra Finland af brandet Freygaard, er nu en særdeles stolt og glad mand:

- Det er stort for os … rigtig stort det her. Da jeg grundlagde firmaet i 1980, havde jeg ikke ligefrem i tankerne, at jeg 38 år senere skulle stå her i London og modtage så mange anerkendelser. Som en mellemstor dansk virksomhed er det selvsagt et kæmpeklap på skulderen at få den internationale hæder, vi har fået, konstaterer han.

- Prædikatet som værende verdens bedste steakproducent vil betyde, at flere døre vil åbnes for os både nationalt og internationalt. Og ja - at verdens bedste bøffer kommer fra en mindre virksomhed i Slagelse, og ikke fra et megafirma i USA, Argentina eller Australien, vil give genlyd i hele oksekødsbranchen, tilføjer steakvinderen.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094