23948sdkhjf

Stort slagteri hyrer 100 nye medarbejdere

Danish Crown udvider i Sønderjylland.
Japanerne har fået appetit på danske grise, og efterspørgslen er nu så stor, at Danish Crown ansætter 100 nye medarbejdere til en ny produktion på slagteriet i Blans ved Sønderborg.

Det skriver DR Syd.

- Det er virkelig en glædelig nyhed. Det er altid glædeligt, når vi skal udvide, siger Ole Carlsen, der er fabrikschef på Danish Crowns slagteri i Blans, til DR Syd.

Danish Crown har taget kontakt til Sønderborg Kommune for at få hjælp til at finde de mange medarbejdere. Slagteriet forventer, at den nye produktion skal begynde i efteråret, men allerede inden for få uger vil oplæringen gå i gang.

- Det bliver en stor opgave at rekruttere 100 mand. Men vi har et godt samarbejde med jobcentret og kommunen, siger Ole Carlsen til DR Syd.

Forventningen er, at den øgede eksport til Japan vil skabe endnu flere arbejdspladser i de kommende år.

- Det japanske marked har været i en god udvikling i gennem flere år. Vi har jo i Blans lavet mange produkter fra den midterste del af grisen. Nu skal vi til at udbene den forreste del af grisen, som så skal eksporteres til Japan, lyder det fra Ole Carlsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063