23948sdkhjf

Svindelforebyggelse gælder nu også emballagen

Mange emballager er dog så avancerede, at det er svært at snyde
Svindel med fødevarer - eksempelvis hvad angår indholdet - har længe haft bevågenheden hos Teknologisk Institut, hvor konsulent Lars Krusell hjælper fødevarevirksomheder med at forebygge svindelnumrene.

Nu er han også gået i gang med at se nærmere på fødevarernes emballage.

- Ifølge en ny tolkning skal også fødevarers emballage omfattes af kravene til forebyggelse af svindel. GFSI, der stiller krav til standarderne, har lagt denne linie sammen med både FSSC 22000- og IFS- standarderne i deres nye vejledninger, konstaterer Lars Krusell.

At vurdere sårbarhed overfor svindel med fødevareemballage er nyt, når det ikke blot er mærkningen, der er tale om. Men det burde som sådan ikke opbyde de store udfordringer i en dansk kontekst, mener Lars Krusell. Han peger på, at virksomhederne er vant til at agere efter EUs krav til dokumentation af fødevareemballagers egnethed.

De såkaldte overensstemmelseserklæringer skal sikre, at der ikke afgives sundhedsskadelige stoffer til fødevaren under den givne kontakttid, temperatur og vareart. Derudover er mange emballager i dag så avancerede hvad angår barriereegenskaber (tæthed) og pakkekvalitet, svejsning med videre, at det kun er betroede samarbejdspartnere, der er i stand til at levere.

- Det mindsker alt sammen risikoen for, at der svindles med den leverede emballage. Men området er helt nyt, og der vil komme en øget afklaring og vejledning hen ad vejen. Netop dét erkender de nye vejledninger også, siger Lars Krusell.

Han fortsætter 28. august i Aarhus den lange række af kurser, hvor interesserede kan få træning i sårbarhedsanalyse og hele tankegangen bag forebyggelse af svindel med fødevarer.

Information om kurset kan findes her: Fødevaresvindel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11