23948sdkhjf

Daloon-ulykke: Mand kunne ikke komme ud af vaskemaskine

Fabrikschefen fastslår, at virksomheden ikke står med ansvaret
- Der har ikke været nogen sikkerhedsmæssig brist på udstyret, og maskinen har været sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Det konstaterer fabrikschef Jens Kjær fra fødevarevirksomheden Daloons fabrik i Nyborg over for fyens.dk efter den tragiske ulykke i sidste uge, hvor en medarbejder mistede livet efter at være blevet alvorligt forbrændt på fabrikken.

Han fastslår, at det er det værste, der kan ske, når en medarbejder dør på ens fabrik - men fastholder, at virksomheden ikke står med ansvaret, idet Daloons operatører er fuldt ud trænet i at betjene maskinerne.

Arbejdstilsynet har siden ulykken forsøgt at finde ud af, hvad der førte til ulykken. I en mail til redaktionen hos fyens.dk forklarer tilsynschef Morten Vestergaard, at der på et tidspunkt opstod en fejl på en vaskemaskine, der er beregnet til at rengøre vogne til transport af mad.

Den 57-årige ville undersøge fejlen ved at gå ind i vaskemaskinen samme vej som vognene, hvilket er stik imod alle sikkerhedsprocedurer. Det aktiverede maskinens sensorer, og pludselig gik vaskemaskinen i gang, uden at manden var i stand til at komme ud, fremgår det. Han blev ramt af meget varmt vand tilsat phosforsyre, før kollegerne blev opmærksomme på situationen og trykkede på nødstopknappen. De fik ham reddet ud og ydede førstehjælp, og kort tid efter blev den 57-årige i helikopter fløjet til Hvidovre Hospital, hvor han afgik ved døden.



Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109