23948sdkhjf

Grøn fødevareproducent åbner egen butik

Den 1. september åbner Naturli’ Social Food Room i Saxogade på Vesterbro, København.

- Det er meget moderne at analysere forbrugerne – vi vil meget hellere snakke med dem. Vi har tradition for, at det er forbrugerne, der bidrager aktivt til at udvikle og teste de grønne fødevarer fra os. Hvis ikke de kan lide vores produkter, så giver det ikke mening at producere dem, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Saxogade på Vesterbro er en social handelsgade, hvor alle butikker kombinerer økonomiske, sociale og bæredygtige mål. Eksempelvis for at skabe praktikpladser og jobs til udsatte medborgere.

I Naturli’ Social Food Room kan man til daglig få en snak om plantebaseret kost med lederen af butikken, ernæringsekspert Ida Kryger Sørensen, eller en af de to medarbejdere, som er udsatte medborgere fra lokalområdet, der er i praktik i butikken.

Naturli’ holder også åbent kontor på skift i butikken, så man for eksempel kan møde direktør Henrik Lund, innovationschef Jan Lund eller marketingdirektør Michael Pilgaard.

Den officielle åbning af Naturli’ Social Food Room falder sammen med den årlige Saxogadefest, hvor gaden den 1. september netop hylder meningsfulde partnerskaber.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11