23948sdkhjf

Kaffe og whiskey i kompagniskab

Hedekaffe barsler med en ny kaffe-variant med smag fra danske Stauning Whiskey

Kafferisteriet Hedekaffe har indgået et nyt samarbejde med Stauning Whiskey om en kaffe med whiskey-smag. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Hedekaffe er en familiedrevet virksomhed, der siden starten i 2016 har haft fart på. I 2017 solgte firmaet således 2.000 poser kaffe om månede – i dag ligger det tal på 3.000. Flere varianter er også kommer til, så Hedekaffe i dag har hele 10 på sortimentet.

Og forventningerne til den nye variant, der er lavet med Stauning Whiskey, er store.

- Ideen kom sig egentlig af, at jeg var ude og sælge vores kaffe til dem (Stauning Whiskey, red.). Så snakkede vi om, at flere uden held har prøvet at lade de ristede kaffebønner suge whiskey til sig - men det har ofte smagt forfærdeligt, siger Bjørn Toft Mathiesen, der er ristemester og produktchef hos kafferisteriet Hedekaffe, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Ristemesteren brugte herefter fire måneder på at udvikle en metode, der kunne inkorporere whiskey-smagen i bønnerne – og den metode er selvfølgelig hemmelig. Ristemesteren kan i øvrigt oplyse, at jo stærkere whiskeyen er, jo bedre.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor stort et hit whiskey-kaffen bliver, men markedet bør være der, mener ristemesteren, der som noget ganske særligt har valgt at sælge bønnerne på, ja - flaske.

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11