23948sdkhjf

Hvert andet selskab overlever ikke syv år

Knap hvert fjerde af de nystartede selskaber er inaktive blot to år efter grundlæggelsen

Risikoen for at lukke ned igen er stor i de første år efter stiftelsen af et nyt firma. Det viser en ny analyse fra FSR – danske revisorer, som fokuserer på alle de selskaber, som blev etableret i 2009 og følger deres aktivitetsstatus og vækst i 2011 og 2016.

Konklusionen er, at 24 procent af de nystartede selskaber ikke længere aktive efter to år – mens 45 procent har drejet nøglen om i løbet af syv år.

- Det giver en overlevelsesrate på 55% for nyetablerede selskaber i Danmark, hvilket faktisk er et ganske pænt tal. Ses der på kendetegnene for de, som overlever, så er overlevelsesraten lidt større i kapitaltunge brancher. Samtidig kan vi se, at de selskaber, der startes som aktieselskaber, hvor der er krav om større selskabskapital også har lidt bedre overlevelsesrater, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Hvert andet selskab oplever vækst
Men en ting er overlevelse, en anden er vækst. Og her konkluderer analysen, at 4 af 10 selskaber ikke har vist vækst i deres regnskabsmæssige balance efter syv års levetid.

Ses der på egenkapitalen har lidt over en tredjedel oplevet høj eller meget høj vækst, og igen har knap fire ud af 10 selskaber har haft ingen eller negativ vækst i egenkapitalen, konkluderer FSR – danske revisorer.

- Lidt firkantet sagt kan du udlede, at det er cirka hvert andet selskab, der har overlevet fra 2009 til 2016, som har været i stand til at skabe afkast af de midler, som er indskudt i selskabet fra start. Vækstraten viser måske mere tydeligt end overlevelsesraten, at det at skabe en vækst-virksomhed ikke blot handler om at overleve. Det er ikke alle, som har succes med det. Og igen så er det faktisk ganske flot, at halvdelen opnår vækst. Det understreger, at vi i Danmark har gode vilkår for at starte virksomhed og få succes med det, siger Tom Vile Jensen.

Fakta: Nystartede virksomheder
I 2009 blev der etableret 11.859 selskaber, henholdsvis som anpartsselskaber eller aktieselskaber, der er de selskabsformer, som indgår i analysen fra FSR – danske revisorer.

To år senere var 8.975 af disse fortsat aktive som selvstændige selskaber, og syv år senere i 2016 var alene 6.490 aktive som selvstændige selskaber.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063