23948sdkhjf

Vesterhavsmost hitter i Taiwan

Og det selv om prisen er temmelig høj
Den vestjyske Laubjergs Planteskole, der producerer æblemost, har ret uventet fået gang i eksport til Taiwan, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

En kvinde, der repræsenterede et importfirma i Taiwan, opsøgte i forsommeren mosteriet i sin søgen efter europæiske produkter af høj kvalitet. Hun bestilte et parti æblemost, som blev sendt til Taiwan.

Indehaver Søren Laubjerg vidste ikke, om det dermed var slut med den taiwanesiske interesse, men det ved han nu: Der er netop kommet endnu en ordre fra Taiwan.

- Selv om jeg ikke kan sige, hvor stor den er, er det i alt fald den største enkeltordre, vi nogensinde har fået, siger han til avisen.

Han håber nu på, at der kan blive tale om regelmæssige afsendelser af Vesterhavsmost til Taiwan, ikke mindst, fordi prisen er god. I lokalområdet kan man normalt købe tre flasker Vesterhavsmost for 100 kroner. I stormagasinerne i Taiwan koster en enkelt flaske 107 kroner, oplyser Søren Laubjerg til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093