23948sdkhjf

FoodTech får en ny koncepthal

Teknologi og viden skal smelte sammen i Tech City
Når kæmpemessen FoodTech i dagene 13.-15. november for 12. gang samler fødevareindustrien i Herning, bliver det igen med masser af nyt på programmet.

Foruden de op mod 300 udstillere, som medbringer de nyeste temaer og produktgrupper indenfor fødevare- og teknologiområdet, kan de besøgende fagfolk blandt meget andet se frem til nyheden Tech City, en 5.000 kvadratmeter stor koncepthal i Hal F, hvor teknologi og viden ifølge arrangørerne smelter sammen.

- Tech City inviterer indenfor til et væld af aktiviteter, der alle vil have fokus på begrebet "tech". Hvad enten det er en konference eller udstilling, vil både udstillere og besøgende opleve en fin, rød tråd mellem aktiviteterne, som knytter sig til teknik og industriel fødevareproduktion, fortæller John Dørr Jensen, projektleder på FoodTech.

Blandt oplevelserne i Tech City er IFC World Congress, hvor en række danske og internationale oplægsholdere fra blandt andre Danish Crown, Arla Foods, Carlsberg og Grundfos sætter fokus på genbrug af vand i fødevareindustrien. Også i Hal F kan man besøge ScanStar-standen, hvor besøgende kan se de otte nordiske emballager, der er blevet hædret med en ScanStar.

Ligesom i 2016 er innovationskonkurrencen FoodTech Challenge & InnovateFood.dk en del af FoodTech-programmet. Denne gang er konkurrencen flyttet i Tech City, hvor 50 udvalgte studerende fra hele verden har tre dage til at udvikle den bedste idé inden for fødevareteknologi. Her skal de studerende arbejde i mindre teams, hvor hvert team får stillet en konkret opgave af en større, dansk virksomhed, og herefter er det de studerendes opgave at komme med det bedst tænkelige løsningsforslag til den givne case. Årets case-virksomheder tæller blandt andet Arla, KMC, Marel, Chr. Hansen og Tulip.

Også i år indgår International Food Contest som en del af FoodTech - i Hal M, hvor fødevarer og mejeriprodukter fra hele verden udstilles og bedømmes. I Hal H finder man FoodLab, hvor leverandører af laboratorieudstyr fremviser deres produkter og løsninger til fødevareindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112