23948sdkhjf

Øko-pris til Byens Køkken

Byens Køkken, som leverer mad til de ældre i Odense Kommune, har netop vundet prisen "De Økologiske Køkkenroser".

Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer til de offentlige køkkener i Danmark, der udmærker sig særligt inden for arbejdet med økologiske råvarer, oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse. 

Prisen gives til køkkener, der gør en ekstra indsats for at øge andelen af økologiske råvarer og dermed kan fungere som inspiration for andre køkkener i det offentlige.

- Det er rigtig flot, at Byens Køkken endnu engang vinder en fornem køkkenpris. Det er resultatet af et årelangt og målrettet arbejde med at bringe økologi og friske, lokale råvarer i gryderne til borgerne i Odense, og det understreger igen køkkenmedarbejderens engagement og høje faglighed. Godt gået!, siger kommunens
Ældre- og handicaprådmand Søren Windell. 

Om prisen
Med 'De Økologiske Køkkenroser' vil Landbrug & Fødevarer - sammen med juryen bestående af FOA, 3F samt Kost- & Ernæringsforbundet - gerne belønne de fagfolk, der har stærke holdninger til råvarerne og har fokus på sæson, mindre madspild, økologi og kvalitet.

Juryen gav i år prisen til Byens Køkken med begrundelsen:

- Med 3000 daglige måltider er det forbilledligt, at stort se alt i jeres køkken produceres af friske råvarer, at I gør en dyd ud af at samarbejde med økologiske producenter, og selvfølgelig at I har det økologiske sølvmærke. I er et levende bevis på, at man i storproduktioner sagtens kan lave velsmagende mad af friske, danske og økologiske råvarer, uden det behøver at koste mere.

Det er sjette gang, at prisen uddeles. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063