23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Carlsberg opjusterer efter varm og lang sommer

Bryggerikoncernen Carlsberg løfter forventningerne til indtjeningen inden regnskabet for tredje kvartal
Annonce

En god, lang sommer og fremskridt med strategien i tredje kvartal får Carlsberg til at opjustere forventningerne til indtjeningsvæksten for hele 2018.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

Bryggerikoncernen venter en organisk vækst i driftsresultatet - uden opkøb, frasalg og valutaeffekter - på 10-11 procent. 

Annonce

Den tidligere prognose lød på "en høj encifret vækst".

- Vi har set en stærk fremgang med vores strategiske prioriteringer, stærk udførelse af vores effektiviseringsprogram og en varm sommer i Vesteuropa. Dette er hovedårsagerne til opjusteringen, siger Cees t' Hart, der er topchef i Carlsberg, ifølge Ritzau Finans i en meddelelse.

Annonce

Det seneste regnskabsår viste et samlet driftsresultat før særlige poster i 2017 på 8,88 milliarder kroner, skriver Ritzau Finans.

Det er ikke første gang i år, at Carlsberg opjusterer forventningerne til hele 2018.

I forbindelse med regnskabet for det første halve år skruede selskabet også på forventningerne.

Annonce

Det var også den gode sommer og effektiviseringsprogrammet "Funding the Journey", der gav anledning til den tidligere opjustering.

Investorerne må vente med at se, hvad de præcise tal fra bryggerikoncernen i tredje kvartal siger. 

Carlsberg afleverer sit regnskab for tredje kvartal torsdag den 1. november. 

Annonce

Investorerne tog godt i mod nyheden om opjusteringen, da aktien tog et hop umiddelbart efter meddelelsen. 

Lige efter meddelelsen steg Carlsberg over to procent på det danske aktiemarked.

En times tid før handlen på aktiemarkedet bliver fløjtet af stiger Carlsberg-aktien lidt under to procent.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|