23948sdkhjf

Slut med vegansk danser-restaurant

Silas Holst og hans kompagnoner drejer burgernøglen
I morgen er det slut med veganske burgere fra GreenBurger i København. Danseren og skuespilleren Silas Holst og hans kompagnoner hos GreenBurger har besluttet at lukke restauranten I Frederiksborggade.

Det skriver Ekstra Bladet med henvisning til Silas Holsts Instagram-profil:

- Efter lidt over to år i restaurationsbranchen med GreenBurger, har vi valgt at dreje nøglen om på Frederiksborggade 26. Sidste dag bliver onsdag d. 31 oktober 2018. Til trods for alle jer dejlige gæster, lukker GreenBurger ned, skriver Silas Holst på Instragram.

Lukningen kommer, efter at en tilsvarende restaurant på Vesterbrogade lukkede for nogle måneder siden.

Ifølge Ekstra Bladet havde GreenBurger i 2017 et resultat før skat på minus 2,1 million kroner.

Selv om GreenBurger lukker, er det stadig muligt at få en plantebaseret burger: Silas Holst gør opmærksom på, at "vores foodtruck kører dog stadig videre og er stadig mulig at booke fra foråret"

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079