23948sdkhjf

Kokkelandshold regner med at hente VM-guld

Både seniorer og juniorer fyldt med optimisme
I weekenden begynder VM for kokkelandshold i Luxembourg, og der er på forhånd store forventninger til Danmark, som deltager med både Kokkelandsholdet for seniorer, Kokkelandsholdet for juniorer og Cateringlandsholdet.

- Målsætningen er, at juniorholdet henter guld i varmt køkken samt i disciplinen “live-cooking” og får en samlet placering i top tre, siger Ulla Pedersen, der er team manager for både junior og senior

Også seniorholdet kan ifølge Ulla Pedersen regne med topplaceringer.

- Vi forventer at vinde guld i varmt køkken, og dermed forsvare vores samlede tredjeplads fra OL. Når det kommer til koldt køkken, har vi arbejdet hårdt for at opnå guld i denne disciplin, og forventningen er, at det lykkes denne gang, fastslår Ulla Pedersen.

Hun håber, at seniorholdet samlet set får en plads mellem de syv bedste nationer. I alt deltager 75 hold fra fem kontinenter ved VM.

Cateringlandsholdet har kun fire år på bagen, men ambitionerne er absolut ikke mindre end hos de to øvrige landshold.

- Jeg tror, at vi kan gå hele vejen, hvis vi ikke laver fejl, og dommerne og gæsterne kan lide buffet. Vi er i stærkeste opstilling, når det gælder smag, sammensætning af maden samt madens visuelle præsentation. Nu skal vi kæmpe det, vi har øvet og trænet de seneste to år, siger team manager Tonny Meyer.

De tre danske landshold består af i alt 32 kokke og hjælpere:

Kokkelandsholdet - senior:
Holdkaptajn: Nicolas Min Jørgensen (MIN Food i Aarhus)
Mads Søndergaard (Kokkelandsholdet, Masterchef på TV3 mv.)
Martin Sørensen (Hounö, Randers)
Mikkel Kjølhede (Skafferiet i Hinnerup)
Jakob Kofoed (Hotel Vejlefjord i Vejle)
Tommy Jespersen (Falsled Kro i Falsled på Fyn)
Nikolaj Skadborg (Skadborg Private Dining på Frederiksberg)
Frederik Bach (Molskroen ved Ebeltoft)
Daniel Guldmann (Aramark/Maersk)
Gabriel Alhgreen (Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle)
Frederik Pedersen (Hotel Danica i Horsens)
Benjamin Pedersen (Hotel Vejlefjord Kur & Spa)

Kokkelandsholdet - junior:
Holdkaptajn : Kasper Corell (Restaurant Uformel, København)
Kenneth Frederiksen (Restaurant Miro, Aarhus/Madværkstedet, Odder)
Michael Nørtoft (Ti Trin Ned, Fredericia)
Rasmus Bermann (Alchemist, København)
Mike Simonsen (Les Trois, Aarhus)
Mette Justesen (Kähler Villa Dining i Aarhus)
Nicolai Dahl Jensen (Anlægspavillionen i Holstebro)
Jakob Jensbye (Anlægspavillionen i Holstebro)
Mounir Carstensen (LE Gourmet i Lego House i Billund)
Coach: Mikkel Laursen (Restaurant Anker i Aarhus)

Cateringlandsholdet:
Holdkaptajn: Dennis Nielsen (Vola i Horsens)
Marianne M. Nørskov (Poul Due Jensen Academy i Bjerringbro)
Christina Larsen (Cheval Blanc)
Steven Damkilde (SimplyCooking A/S)
Søren Olsen (Le Chef, Aalborg)
Michael LeFevre Simonsen (Eurest-Compass Group hos Schneider Electric i Ballerup)
Casper Bøgeskov (SMPL Food i Risskov)
Claudia Svane (Silkeborg)
Dan Lauritzen (Aarhus)
Coach : Tonny Meyer (Meyer KPC i Silkeborg)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156