23948sdkhjf

Letz Sushi går nye, ansvarlige veje

"Europas mest bæredygtige sushikæde"
Danmarks største sushikæde, Letz Sushi, bliver nu ifølge eget udsagn "Europas mest bæredygtige sushikæde".

Ifølge en pressemeddelelse fra kæden er den den første af sin slags i Europa, hvis fulde indkøb og salg af fisk og skaldyr er MSC- eller ASC-certificeret i alle led. Det betyder, at al kædens fisk og skaldyr kan spores fra tallerken til fiskeri eller opdræt.

- Vi har et erklæret formål om, at alt, hvad vi gør i Letz Sushi, skal være med til at sikre, at vi skaber en bæredygtig forandring mod en bedre verden. At vi nu lever op til vores mål sat i samarbejde med Verdensnaturfonden med de to certificeringer er et stort skridt imod en endnu mere bæredygtig forretning, siger Anders Barsøe, direktør i Letz Sushi.

Alt indkøb i alle dele af Letz Sushis forretninger, restauration, salg af sushi til detail og engrossalg af produkter lever nu op til de to standarder inden for bæredygtighed.

Certificeringerne er et resultat af et samarbejde mellem Letz Sushi og Verdensnaturfonden. I over et år har de to arbejdet sammen om en ny standard, som kan være foregangsbillede og på sigt højne bæredygtigheden i hele den danske sushibranche. Oprindeligt satte Letz Sushi sammen med WWF Verdensnaturfonden målet om, at MSC- og ASC-certificeringerne skulle være i hus inden 2020.

- På den korte bane vil det selvfølgelig generere mest profit at anvende konventionel fisk, da det er langt billigere. Men vi tror ikke på de kortsigtede løsninger. Som aktør på et marked, der blandt andet er præget af overfiskeri, piratfiskeri og u-bæredygtig produktion af hormon- og antibiotikasprøjtede laks i kystnære havbure, har vi et stort ansvar, siger Anders Barsøe.

MSC står for Marine Stewardship Council og sikrer, at fisk og skaldyr kommer fra et certificeret, bæredygtigt fiskeri. ASC står for Aquaculture Stewardship Council og sikrer, at fiskene kommer fra et ansvarligt drevet opdrætsbrug.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064