23948sdkhjf

Peter Larsen Kaffe tjener rekordsummer

Peter Larsen Kaffe har de seneste år sat mere og mere fokus på at finde løsninger, der kan redde fremtidens kaffe. Og regnskabsåret 2017/2018 er ingen undtagelse, hvor virksomheden kom ud med et årsresultat før skat på 16,5 mio. kr. mod 15,6 mio. kr. året før.

Året har i den grad været fyldt med en lang række tiltag, som skal være med til at løse de udfordringer, som fremtidens kaffe står overfor.

- Det er vigtigt, at vi som kaffevirksomhed har øje for alle muligheder, når det drejer om bedre udnyttelse af kaffeplantens samlede biomasse og udvikling af nye kafferelaterede produkter. Derfor har vi i løbet af året søsat en lang række nye tiltag, som forhåbentligt kan gøre kaffebønnerne mere robuste mod klimaforandringerne og sikre kaffefarmerne bedre afkast, siger direktør Claus Bertelsen.

Nordeuropas første kaffefarm
Selskabet har blandt andet i løbet af 2018 startet et storstilet projekt ved at etablere Nordeuropas første kaffefarm i Danmark.

- Med kaffefarmen vil vi gå nye veje og vise kaffeplantens mange potentielle anvendelsesmuligheder. Kaffe rummer en høj næringsværdi, som i dag ikke bliver udnyttet, og det vil Peter Larsen Kaffe ændre ved at se på råvaren med nye øjne, og vi forventer at skabe en ny anvendelse af den velkendte plante og optimere udnyttelsen af de store ressourcer, som biomassen indeholder, siger Claus Bertelsen.

En række af kaffekoncernens nye projekter har bidraget til det gode resultat, afslører direktøren:

- Udover ny innovation, nye produkter og sociale tiltag har flere faktorer også haft positiv indvirkning på årets resultat. Blandt andet er virksomheden lykkedes med at udbygge positionen med kaffeløsninger på convenience og food markedet, og satsningerne på udvikling af nye produkter og kategorier bidrager positivt til det samlede resultat. Så det er bestemt et tilfredsstillende resultat, siger Claus Bertelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078