23948sdkhjf

Salget af økologisk mad stiger

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske salg i de danske supermarkeder steg med 4 % i 2010.
Danmark er det land i verden, hvor indbyggerne køber flest økologiske varer, og det økologiske salg i Danmark er bare vokset og vokset, også igennem finanskrisen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske salg i supermarkederne steg 4 % sidste år. Det er en tendens, der vil blive forstærket yderligere i de kommende år:

- Danskerne er under krisen blevet bevidste om, hvad de får for pengene. Og Ø-mærket har bidt sig fast som en garanti for rene fødevarer, dyrevelfærd og miljøvenlig produktion. Samtidig vil flere gerne vide, hvor fødevarerne kommer fra, og hvad de indeholder, og det er lettere at gennemskue, når der er tale om økologiske varer, forklarer Helle Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, der samler økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere.

- Halvdelen af alle danskere køber økologi hver uge, så danskerne er positivt stemt overfor økologi. Samtidig har alle supermarkedskæder udvidet deres økologiske sortiment. Derfor er økologien blevet lettere at få fat i, tilføjer Helle Bossen.

Brug for flere landmænd
Helle Bossen håber, at flere landmænd vil vælge at blive økologer i de kommende år:

- Vi vurderer, at den økologiske del af det danske fødevaremarked vil være fordoblet i 2020. Til at dække den økologiske vækst bliver der behov for markant flere danske økologiske landmænd. Det er nødvendigt med en større økologisk produktion i Danmark til gavn for miljøet og naturen, og ikke mindst til glæde for verdens mest dedikerede økologiske forbrugerne, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094