23948sdkhjf

Easyfood solgt til Orkla

Handel til omkring 300 millioner kroner - Flemming Paasch fortsætter som direktør
Norske Orkla Foods køber 90 procent af aktierne i convenienceproducenten Easyfood i Kolding af de hidtidige ejere, Flemming Passch og Hemming Van. Det oplyser Orkla i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at Easyfood er værdisat til 330 millioner kroner.

Flemming Paasch fortsætter som administrerende direktør for Easyfood og vil også være minoritetsaktionær i virksomheden, der kommer til at arbejde som et selvstændigt datterselskab under Orkla.

– Easyfood er godt positioneret i et voksende marked for convenience-produkter. Orkla har en stærk position i dansk dagligvarehandel, herunder en lang række fødevarekategorier. Med opkøbet af Easyfood styrker vi vores position på «out of home»-markedet samt i kanaler med højere vækst end den traditionelle dagligvarehandel, siger Carsten Hänel, CEO for Orkla Foods Danmark i en kommentar til købet.

- Værdifuld kompetence
Flemming Paasch konstaterer, at Orkla er Nordens ledende mærkevareselskab og vil tilføre værdifuld kompetence og støtte i Easyfoods fremtidige vækst.

- Sammen vil de to selskaber være godt positioneret til at møde nye forbrugervaner, og jeg ser frem til at være med på den videre rejse, siger Flemming Paasch.

Easyfood har i dag 144 ansatte. Selskabets hovedkontor, lager og produktion ligger i Kolding, hvor virksomheden blev grundlagt i 2000.

Selskabet havde ifølge Easyfood en omsætning på godt 316 millioner kroner i de seneste 12 måneder frem mod udgangen af oktober i år. Omsætningen kommer hovedsageligt fra Danmark, men selskabet har en stigende eksportandel på p.t. cirka 14 procent.

Aftalen er betinget af godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078