23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Conveniencekæde har købt Maaltidet

Stor frokostleverandør bliver en del af Homemate

Takeaway-kæden Homemate, der leverer næsten færdige convenienceretter fra 11 butikker i Københavnsområdet, har købt cateringvirksomheden Maaltidet.

Købet sker ifølge Homemate for at styrke driften, for at udnytte flere synergier og for at få endnu mere gang i Homemates nye, abonnementbaserede ugekasser.

Maaltidet, der er en af landets største frokostleverandører, har omkring 60 medarbejdere. Virksomheden med base i København havde i både 2016 og 2017 underskud på over fem millioner kroner.

- Måltidsmarkedet er inde i en utrolig udvikling, og vi har længe overvejet vores muligheder for at komme ind på markedet for aftensmåltider. Vi sagde ja til Homemate, fordi det er det helt rigtige match. Vores produktionsplatform kan supportere Homemate fra dag 1, da vi er vant til at producere og levere 4.000 velsmagende måltider hver eneste dag.

- Vi ser mange driftsfordele og synergier mellem de to virksomheder, og koblingen mellem en af landets stærkeste frokostvirksomheder og et af de mest gennemtænkte aftenkoncepter har stort potentiale, siger Maaltidets direktør, Niels Andreæ, der nu bliver ny administrerende direktør i Homemate.

Fortsat to brands

Han erstatter den tidligere CEO og stifter, Eric-Alan Rapp, der dog stadig er en del af ejerkredsen.

- Det er et fantastisk skridt fremad for Homemate. Opkøbet af Maaltidet øger omsætningen og giver os en glimrende platform at bygge videre på og nye muligheder for at nå vores markedspotentiale, siger Eric-Alan Rapp i forbindelse med købet.

Selskabet drives fortsat med to selvstændige brands - Maaltidets firmafrokoster og Homemates måltidsløsninger og ugekasser.

I 2017 udvidede Maaltidet med convenience-produkter, og i dag leverer virksomheden dagligt high-end-produkter og færdigvarer til convenience-sektoren. Sidste år udviklede Maaltidet således et helt nyt madkoncept til tankstationskæden Circle K - et koncept, som gav Circle K en stribe nye retter med blandt andet lasagne, kylling i karry og pizzaer lavet på håndæltede bunde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.129|