23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jyske kaffe-nørder sælger over hele verden

CleverCoffee-indehavere smager og rister på livet løs

I landsbyen Fillerup syd for Aarhus er makkerparret Lars Frello og Lindy Brogaard godt i gang med at opbygge en omfattende kaffeproduktion med kunder i hele verden. Deres fælles virksomhed, CleverCoffee, eksporterer 80-85 procent af kaffen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Avisen nævner, at bestillingerne flyver ind fra byer som Berlin og Brno, og at der også står Randers, London, Shanghai og Australien på de pakkelabels, som printeren spytter ud.

Salget fordeler sig med 40 procent til erhvervskunder, 40 procent til caféer og kaffebarer samt 20 procent til private forbrugere.

- Vi smager på omkring 40 forskellige kaffetyper om måneden og vælger én eller to ud til sortimentet, der tæller et udvalg på fem-syv slags, så vi kan vise forskellige variationer til vores kunder, siger Lars Frello til avisen.

Han og med-kaffenørden Lindy Brogaard bruger ofte over 30 timer om ugen på at riste bønnerne, som de får fra blandt andet Colombia.

De to iværksættere er i gang med at undersøge mulighederne for at åbne deres egen kaffebar - muligvis i Aarhus, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|