23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ekstremløber skal hjælpe Easyfoods medarbejdere

De skal dog ikke nødvendigvis lære at løbe syv maratonløb

Hun har vundet et jungleløb på 230 kilometer gennem Amazonas. Hun kom først i et ørkenløb i Namibia, hvor temperaturen sneg sig op på 55 grader. Og hun har verdensrekorden i at løbe hurtigst til toppen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg.

Nu skal ekstremløberen Kristina Madsen, der driver virksomheden Kristina Extreme Running, noget helt andet - nemlig hjælpe fødevarevirksomheden Easyfood i Kolding og dens medarbejdere med mere fokus og en sundere livsstil. Derfor har Easyfood og Kristina Extreme Running indgået et nyt partnerskab, der rækker ud over et traditionelt

sponsorat.

- Selv om Kristina er topprofessionel, har hun en fantastisk evne til at træde ind i motion på ethvert niveau. Vi føler en forpligtelse over for vores medarbejdere, og derfor får de nu tilbudt at få inspiration til at bevæge sig mere og blive mere sunde gennem et arbejde med Kristina, forklarer Easyfood-direktør Flemming Paasch.

- Det er rart at arbejde med personer, som er passionerede i det, de gør – og gør det 100 procent. Fra elitesporten ved vi, at det nogle gange er de sidste få procenter, der er det afgørende på, om man vinder eller taber – og det vil vi gerne lære af Kristina, tilføjer han.

Skræddersyede forløb

Easyfood-medarbejderne får tilbudt en række skræddersyede forløb, så de kan komme i gang med mere motion. Samtidig kan de deltage i de forskellige løb, Kristina

Extreme Running arrangerer, eksempelvis Kolding City Trail og Kolding Light Run.

Der er således ikke planer om, at Easyfoods medarbejdere skal konkurrere med Kristina Madsen hvad angår hendes store mål for 2019: At slå verdensrekorden i at løbe syv maratonløb på syv kontinenter på syv dage med den korteste gennemsnitstid pr. løb

- Aftalen med Easyfood betyder rigtig meget for mig. Jeg glæder mig til at hjælpe medarbejderne med at komme ud og bevæge sig. Det er ikke sikkert, at de alle vil løbe, og så må vi finde på noget andet til dem, siger Kristina Madsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|