23948sdkhjf

Ny vidensportal for fødevarefagfolk

Fonden Københavns Madhus klar med nyhed om mad og måltider
Fonden Københavns Madhus har lanceret en ny vidensportal for fagfolk inden for mad og måltider

Madværk, som den hedder, giver madprofessionelle viden om og inspiration til for eksempel bedre måltidsværtskab, højere kulinarisk kvalitet og hvordan man arbejder med maddannelse blandt børn og unge.

Der findes et væld af hjemmesider, der hjælper den glade amatørkok med at blive bedre i et køkken, men der har længe manglet en portal, hvor madprofessionelle kan hente inspiration, når der ikke skal laves og serveres mad til fire, men 40 eller måske endda 400, konstaterer Fonden Københavns Madhus.

Portalen indeholder materiale udarbejdet i løbet af fondens mere end 10 års arbejde med at øge kvaliteten i de professionelle måltider i Danmark, både i offentlige institutioner og private, professionelle køkkener.

På Madværk finder man guides, rapporter, små metodefilm, opskrifter til mad i store gryder og caseartikler fra Fonden Københavns Madhus’ eksperter og kokke samt de køkkener og partnere, som fonden samarbejder med. Målgruppen er køkkenfagfolk og måltidsprofessionelle, for eksempel køkkenpersonale i storkøkkener, pædagoger i daginstitutioner, plejepersonale på plejehjem og hjemkundskabslærere.

De er måske i gang med en større omlægning til økologi, ønsker at arbejde med bedre værtskab for de spisende eller maddannelse blandt børn og unge. Studerende på relevante studier kan også finde inspiration på portalen.

Den nye vidensportal kan opleves her: www.kbhmadhus.dk/madvaerk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11