23948sdkhjf

Slut med anmelderrost Aarhus-restaurant

I hvert fald indtil videre
Det tidligere missionshus Carmel i Aarhus åbnede i maj 2017 som både hotel og restaurant med Jørn Tækker som ejer, og han havde store planer. Men nu har han trukket stikket på restaurantdelen, fordi gæsterne svigtede.

Det skriver Århus Stiftstidende.

- Jeg må bare erkende, at det saftsuseme er vanskeligt og dyrt at drive en restaurant med ambitioner, og at jeg ikke kan blive ved at lægge så mange penge i projektet, når der ikke kommer nok gæster, siger Jørn Tækker til avisen.

Han har ellers fået fine ord fra både gæster og fra Århus Stiftstidendes madredaktion, der gav Restaurant Carmel fem stjerner i en anmeldelse.

Jørn Tækker vil ikke afvise, at der igen kan komme liv i restauranten. Han betegner den nuværende situation på den måde, at han har sat driften på pause, indtil han finder ud af, hvad der skal ske - eventuelt med en restauratør udefra til at drive restauranten.

Under alle omstændigheder fortsætter det tidligere missionshus som hotel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078