23948sdkhjf

Biltema klar med sit eget kaffemærke

Kæden satser på bæredygtige bønner
Motorolie, hjulkapsler, haveredskaber – og kaffe. Biltema, der er en af Nordens største detailkæder, lancerer nu Biltema Coffee, der er bæredygtig kaffe fra eget kaffemærke.

– Vi leder hele tiden efter nye muligheder for at udvide vores sortiment. Vi har længe haft succes med at sælge kaffemaskiner, og nu kan folk også købe kaffen hos os. Jeg glæder mig til at se, hvordan kunderne tager imod det, siger Jacob Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Biltema Coffee er lavet af 100 procent arabicabønner fra Syd- og Centralamerika, Østafrika og Asien. Den opfylder ifølge kæden alle kravene for Rainforrest Alliance-mærket, der sikrer, at råvarerne er produceret under ordentlige, miljøvenlige og bæredygtige forhold.

– Vi er meget opmærksomme på at gøre så lidt skade på miljøet som muligt både i vores byggerier, i vores brug af plastik og i produktionen af vores produkter. Derfor har det været vigtigt for os, at vores kaffe også er produceret med omtanke for miljøet – uden at det går ud over prisen, som jo stadig skal være lav, siger Jacob Møller.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079