23948sdkhjf

Tysk storordre til Hedegaard

Pakkeriet Hedegaard Foods har indgået en aftale om levering af økologiske æg med den tyske supermarkedskæde Kaiser Tengelmann.
Fra på mandag vil danske økoæg være at finde på hylderne i 550 tyske supermarkeder.

Ægpakkeriet Hedegaard Foods har indgået en aftale med butikskæden Kaiser Tengelmann. Aftalen er kommet i hus via eksportafdelingen i Økologisk Landsforenings kontakter på det tyske marked,

- Gennem Økologisk Landsforening har vi fået en virkelig god kontakt i bureauet Ein Hertz Führ Bio, som har gjort aftalen mulig. Det er en stor ordre – og aftalen går på skandinaviske æg. Volumen udgør en betragtelig andel af den danske produktion, så for at skabe leveringssikkerhed, kan det også være en andel af svenske æg, der fra tid til anden leveres, siger Ivan Noes Jørgensen.

Fokus på økologi omkring store byer
Kaiser Tengelmann's supermarkeder er koncentreret omkring Berlin, München og Düsseldorf.

- Vi kender fænomenet fra Danmark, at det er i og omkring de store byer, at forbrugerne har mest fokus på økologi. Det samme gør sig gældende i Tyskland. Kaiser Tengelmann er supermarkeder og ikke discount-butikker, og det gør tilsammen, at det er den helt rigtige profil for os, siger Ivan Noes Jørgensen, direktør i Hedegaard Foods.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078