Laboratorie-bøfferne kommer: Danmark skal med på bølgen
Af Camilla Gade
Kunstigt kød, eller "clean meat" som det også kaldes, kan være på vej til kølediske i lande som Holland, Israel og USA. Kødet, der dyrkes i bioreaktorer på basis af celler udtaget fra dyr, er klimavenligt og kan være med til at dække verdens stigende efterspørgsel på kød.
Men det er svært at skaffe forskningsmidler til området herhjemme, skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.
Der er ellers en række fordele ved kød dyrket på denne måde. Energi- og ressourceforbruget er drastisk reduceret i sammenligning med almindeligt kød, og samtidig kan kødet designes til at have en bedre næringsværdi. Og så slipper man selvfølgelig for debatten om dyrevelfærd, når bøffen er dyrket i en petriskål.
I for eksempel USA, Holland og Israel arbejder virksomheder hårdt på at fremme "clean meat", men herhjemme halter vi noget bagefter med hensyn til forskning, lovgivning, produktion og økonomi.
Som stor landbrugsnation er det vigtigt, at Danmark er med til at gå foran i forskningen om kunstigt kød, mener seniorforsker Niels Oksbjerg, som nu er pensioneret fra Institut for Fødevarer. Han var én af de første, der for 10 år siden tog initiativer på området herhjemme.
- Hvis vi sidder med hænderne i skødet, løber udlandet med det her. Og så er Danmarks store kødproduktion i fare. In vitro dyrket kød er noget, der vil komme på den ene eller anden måde, og hvis vi vil med på vognen, så er det nu. Også for at kunne lovgive kvalificeret om området, er der brug for viden og forskning, så de danske myndigheder ved, hvad vi vil tillade og ikke tillade, når de nye clean meat produkter dukker op, siger Niels Oksbjerg.
Sådan går det til:
Dyrkning af clean meat foregår ved, at man tager en lille biopsi fra en muskel.
I prøven isoleres de såkaldte satellitceller, der kan regenerere muskelvæv efter en skade. Satellitcellerne virker, når de får tilført aminosyrer, signalstoffer, mineraler og vitaminer. Aminosyrerne kan til den kunstige kødproduktion udvindes af for eksempel blågrøn alger.
Kødet får til sidst et stillads af for eksempel svampe, som det kan vokse opad. På den måde kan musklerne vokse i 3D.
Vanskeligt for danske forskere
Selvom det er 10 år siden, de første danske forskere ved Institut for Fødevarer begyndte at interessere sig for clean meat, så har det været vanskeligt at skaffe penge til forskningen.
- Ved Institut for Fødevarer har vi kapacitet til at samle viden fra de forskellige forskningsområder, i forhold til udviklingen af en in vitro kødproduktion, og det da også intentionen at virke som brobygger mellem ingeniører, biomedicinere og kødforskere, siger lektor Margrethe Therkildsen, som er instituttets kødspecialist.
Med det stadigt voksende fokus på klimabelastningen ved kødproduktion håber forskerne, at der vil komme mere fokus på potentialet i clean meat, skriver Aarhus Universitet.
