E-colibakterier i danske kyllinger
Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har fundet antibiotikaresistente ESBL-colibakterier i dansk kyllingekød og danske slagtekyllingflokke.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Der blev fundet ESBL-colibakterier i 27% af prøverne fra danske slagtekyllingeflokke og 8,6% af prøverne af dansk kyllingekød. Tallene vækker bekymring grund af risikoen for, at bakterierne kan overføres med dansk kyllingekød til mennesker.
ESBL er ikke tidligere fundet i dansk kyllingekød, men er fundet i høj forekomst i importeret kyllingekød. DTU Fødevareinstituttet understreger derfor vigtigheden af hurtigst muligt at finde ud af, om ESBL-colibakterier i danske kyllinger kommer ind i produktionen via import af avlsdyr, eller om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser.
Bakterierne er resistente over for de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Det er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen sidste år igangsatte undersøgelser over den eventuelle forekomst af ESBL-bakterier.
Bakterier til Danmark fra udenlandske dyr
Forbrug af cefalosporiner regnes for hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens. Men cefalosporiner er ikke blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år, og brugen af cefalosporiner i Danmark kan derfor ikke forklare forekomsten af ESBL. Fund af ESBL-colibakterier i danske kyllinger kan derimod skyldes spredning fra forældredyr eller bedsteforældredyr, der importeres til Danmark, og som inden importen har fået cefalosporiner.
Forskellen på fund i levende kyllinger og kyllingekød afhænger af bakteriens evne til at overleve gennem slagteprocessen, slagtehygiejnen på slagteriet og niveauet af ESBL-colibakterier i de enkelte kyllinger. Undersøgelserne er baseret på en metode, der ikke siger noget om, hvor mange ESBL-colibakterier, der er tale om. Undersøgelserne viser blot, at bakterierne er til stede.
Det skal også hurtigst muligt afklares, hvorfor ESBL-colibakterierne er så udbredt i de danske kyllinger. Det kan blandt andet ske ved at sammenligne data og bakterieprøver fra udlandet. DTU Fødevareinstituttet har allerede startet den proces ved at oprette en database med information om udenlandske bakterieprøver og ved at etablere samarbejde med de lande, vi importerer kyllinger fra.
