23948sdkhjf

Fiskehandler køber op i Hvide Sande

Regner med at runde 30 ansatte
På den jyske vestkyst har fiskemanden Bjarne Nielsen igen udvidet sine aktiviteter, denne gang med købet af Slusens Fiskehal i Hvide Sande. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Bjarne Nielsen driver i forvejen Fiskehuset på havnen i Ringkøbing og Gammel Havn Røgeri i Thorsminde. Nu har han altså også fået en adresse i Hvide Sande.

- Det har vi blandt andet gjort for at kunne skære vores egne fisk. Vi kommer til at stå for det hele selv, og kommer dermed til at kende hele produktionsgangen, siger Bjarne Nielsen til dagbladet.

Han peger på, at der i Slusens Fiskehal også er en del rygeovne, og at han derfor har planer om at udvide forretningen med flere egne specialiteter.

Alt i alt regner Bjarne Nielsen med i løbet af sommeren at nå op på mindst 30 ansatte i de nu tre forretninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062