23948sdkhjf

Bøfhus taber penge på udlandet

Øgede råvarepriser gør indhug i Jensens Bøfhus’ overskud.
Overskuddet fra Jensens Bøfhus’ danske restauranter er stigende. Sverige og Tyskland belaster dog det samlede regnskab.

Jensen’s Food Group, firmaet bag Jensens Bøfhus-restauranter i Danmark, Sverige og Tyskland, øgede igen i 2010 omsætningen. Selskabets nettoomsætning for 2010 var således på 800 mio. kr., mens det året før var 754 mio. kr.

Resultatet efter skat faldt dog og endte på 5,7 mio. kr., 57% mindre end 2009-resultatet, hvor overskuddet var 13,5 mio. kr.

Det faldende overskud skyldes stigende råvarepriser.

Resultatet for 2010 betegnes i ledelsesberetningen som ikke tilfredsstillende. Forventningen til 2011 er også et bedre resultat.

Tjener mere i Danmark
Regnskabet for de danske restauranter hvis, at de tyske og svenske aktiviteter belastede selskabets samlede resultat.

De danske restauranter alene omsatte for 433 mio. kr. og havde et overskud på 9,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 3 mio. kr. i forhold til 2009.

I 2010 er der ikke åbnet nye restauranter i hverken Danmark, Sverige eller Tyskland. Derimod er de seneste års renovering og optimering af de eksisterende restauranter fortsat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.9