23948sdkhjf

FødevareBanken og Thise Mejeri slår pjalterne sammen

Mejeriet nøjes nu ikke med at levere overskudsvarer
Madspildsorganisationen FødevareBanken har i flere år modtaget overskudsvarer fra Thise Mejeri til de socialt udsatte, som FødevareBanken leverer mad til. Nu udvider de to parter samarbejdet og indgår et erhvervspartnerskab.

- Jeg er meget glad for, at Thise Mejeri ønsker at øge samarbejdet med os, så det nu bliver til et egentligt erhvervspartnerskab, der udover varer også omfatter økonomi, kommunikation og strategi, siger direktør i FødevareBanken Karen-Inger Thorsen.

- At modtage overskudsmad er selvfølgelig helt afgørende for, at vi kan fungere, men at drive en organisation som FødevareBanken, kræver ud over mad tillige synlighed og økonomi. Det er meget glædeligt, at Thise på den måde er med til at løfte det ansvar, som jeg også synes er erhvervslivets, tilføjer hun.

FødevareBanken har de seneste år etableret en række erhvervspartnerskaber. Blandt andre er Netto, Jyske Bank og nu altså også Thise Mejeri med til at få FødevareBankens kølebiler til at rulle.

Om baggrunden for partnerskabet siger Thises salgs- og marketingdirektør, Peder Gerhardt Jessen:

- FødevareBanken er med til at løse et meget konkret problem for os, når vi af og til står med uundgåelig overproduktion, fejl på emballage eller lignende. Derfor er det selvfølgelig også rimeligt, at vi som virksomhed er med til at betale til, at FødevareBanken fortsat kan eksistere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109