23948sdkhjf

Appetit på yoghurt og ost trækker salget op

Et højere salg af ingredienser til ost, yoghurt og kød har trukket omsætningen i vejret hos den danske Ingrediensvirksomhed Chr. Hansen.

Chr. Hansen, der ud over ingredienser tjener sine penge på alt fra kosttilskud til dyrefoder, kunne mønstre en omsætning på 4,13 milliarder kroner i første halvdel af regnskabsåret, som løb til udgangen af februar.

Der er tale om en vækst på syv procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort onsdag morgen.

Chr. Hansen fremhæver en god udvikling i særligt Latinamerika, men også Nordamerika og Europa har leveret fremgang.

Det højere salg har også trukket overskuddet op. Chr. Hansen tjente 814 millioner kroner på årets første seks måneder, hvilket er omkring 12 procent bedre end året før.

Chr. Hansen fastholder forventningerne til hele året, der går på at øge salget 9-11 procent.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078